Som amerikanske kristne bliver vi konfronteret med en dyster, ubestridelig kendsgerning: Vores nation er kommet under Guds dom. Det er der mange grunde til, men de kan opsummeres i et enkelt udsagn: Vi har begået den synd, som Esau blev afvist for - vi har foragtet vores førstefødselsret (Hebræerne 12:15-17).

Jeg har begrænset denne analyse til situationen i USA. Men meget af det, jeg siger, gælder for andre nationer, som er arvinger til den jødisk-kristne arv og for kirken verden over. Må Gud hjælpe hver enkelt af os til at acceptere vores personlige ansvar!

Gud dømmer os efter det mål af lys, vi har modtaget. Jesus fortalte jøderne på sin tid, at deres dom ville blive meget hårdere end Sodoma og Gomorras, fordi de havde modtaget en meget større åbenbaring af sandheden (Matthæus 11:20-24).

Det samme gælder for USA i dette århundrede. Ingen anden nation har haft den samme adgang til Guds ord, som det amerikanske folk har haft. Gennem kultur og tradition, gennem kirker og evangelister, gennem radio og tv og gennem det trykte ord er USA blevet velsignet over alle andre nationer med viden om Guds sandhed. Vores dom for at afvise den vil være tilsvarende hård. Mange kristne er ikke klar over, at Guds dom ikke begynder med verdens folk, men med Guds folk. Peter fortalte de kristne i sin tid:

" For nu er det tiden, da dommen tager sin begyndelse, og den begynder med Guds hus; men når den begynder med os, hvilken ende vil det så ikke tage med dem, der er ulydige mod Guds evangelium? " (1. Peter 4:17)

Disse ord gælder i lige så høj grad for kirken i USA i dag. Af alle de synder, man kunne anklage den moderne kirke for, er det tilstrækkeligt at fokusere på to: materialisme og kompromis. I Lukas 17:26-30 forudsagde Jesus, at perioden før hans genkomst ville blive som i Noas og Lots tid. Han nævnte specifikt otte aktiviteter, der var karakteristiske for den tid: at spise, drikke, gifte sig, blive bortgiftet, købe, sælge, bygge og plante. Alligevel er der ikke noget dedikeret syndigt i nogen af disse aktiviteter. Hvad var så problemet?

Problemet var materialisme. Menneskerne på den tid var blevet så opslugte af disse materialistiske aktiviteter, at de ikke var klar over Guds forestående dom over deres kødelige livsstil. Da dommen kom, var de fuldstændig uforberedte. Det samme gælder i dag for de fleste bekendende kristne i USA. Hvis Guds endelige dom pludselig skulle indvarsle Kristi genkomst, ville de være fuldstændig uforberedte.

Ligesom materialisme bliver kompromisets synd ofte ikke erkendt. For omkring to år siden, mens jeg bad, fik jeg et indre billede af indretningen af en typisk kirkebygning med rækker af bænke, en platform, en prædikestol, et klaver og så videre. Men hele bygningen var gennemsyret af en slags tåge. Man kunne opfange omridset af tingene, men intet var skarpt defineret. Mens jeg undrede mig over, hvad tågen repræsenterede, gav Gud mig et klart ord: kompromis.

I den moderne kirke er de fleste af de vigtigste moralske og læremæssige sandheder, der er så klart formuleret i Det Nye Testamente, blevet slørede og ineffektive. I 1. Korintherbrev 6:9-10 skrev Paulus:

"Lad jer ikke bedrage. Hverken utugtige, afgudsdyrkere, ægteskabsbrydere, homoseksuelle, sodomitter, tyve, begærlige, drikfældige, voldsmænd eller pengeafpressere skal arve Guds rige." (NKJV)

Alligevel er kirken i dag fuld af mennesker, der begår disse synder, men som er helt ubekymrede. Faktisk praler de ofte af sådanne synder.

Et medlem af kirken lå på hospitalet og var ved at dø af AIDS, som han havde fået gennem homoseksualitet. Så tog han imod Kristus og fik et eksemplar af Det Nye Testamente. Efter at have læst lidt i det sendte han en indtrængende besked til den person, der havde ført ham til Kristus: "Kom og bed for mig. Jeg har brug for udfrielse. Jeg har aldrig vidst, at der var noget galt med min livsstil."

I juletiden for omkring ti år siden, havde vores medarbejdere sagt ja til at Ruth og jeg skulle være med i to tv-programmer af PTL (tv-stationen Praise The Lord). Da vi ikke ser fjernsyn, anede vi ikke, hvad vi skulle forvente. Det var meningen, at jeg skulle være "hovedtaleren". I den første time fik jeg ti minutter og af den anden time fik jeg tyve minutter. Det meste af tiden gik med at appellere om penge og sælge Tammy-dukker. Så vidt jeg husker, var Ruth og jeg de eneste, der overhovedet nævnte Jesus.

Kort tid efter blev de skandaler, som nu er blevet berygtede, offentligt afsløret. Men for mig personligt var det mest chokerende ikke nogen seksuel eller økonomisk forseelse, hvor slemt det end var. Det, der chokerede mig dengang, og som stadig chokerer mig i dag, er erkendelsen af, at millioner af amerikanere konstant blev konfronteret med et fuldstændig falsk billede af kristendommen - et billede, der ikke havde plads til korset med dets krav om ydmyghed, hellighed og opofrende liv. Hvor forfærdeligt at indse, at mennesker, der er blevet forført af en sådan fremstilling, måske aldrig kommer til at høre den virkelige sandhed om evangeliet!

PTL-skandalen er nu historie, men den har efterladt os med et spørgsmål, vi er nødt til at besvare: Var det blot et isoleret fænomen, eller var det et symptom på en sygdom, der påvirker Kristi legeme i hele USA?

Inden for kirken er der dog stadig en rest af oprigtige, hengivne efterfølgere af Jesus. Hvis vi er blandt dem, hvordan vil Gud så have, at vi skal reagere på de nuværende kriser?

Et klart svar gives i 2. Krønikebog 7:14:

“Hvis mit folk, som mit navn er nævnt over, ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.”

Udtrykket "mit folk, som mit navn er nævnt over" gælder for alle kristne, som tager Kristi navn på sig.

I mindst 30 år har jeg undervist i dette skriftsted, men for nylig blev jeg konfronteret med en chokerende erkendelse! Guds folk i vore dage har aldrig opfyldt den første betingelse. Vi har aldrig virkelig ydmyget os selv. Vores stolthed - både religiøs og racemæssig - er stadig en barriere, der holder svaret på vores bønner for os selv og for vores nation tilbage.

Gennem Guds alvorlige handlinger i mit eget liv har jeg lært den mest effektive måde, hvorpå vi kan ydmyge os selv. Det er ganske enkelt ved at bekende vores synder. Hvis vi regelmæssigt og oprigtigt bekender vores synder for Gud, er det umuligt at nærme sig ham med en stolt holdning. Desuden har jeg set, at Gud kun har forpligtet sig til at tilgive de synder, vi bekender.

"Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. " (1. Johannes 1:9)

Synder, der ikke er bekendt, er synder, der ikke er tilgivet. Stolthedens barriere opbygger således endnu barriere af synd, der ikke er tilgivet.

Bibelen formaner os til at bekende vores synder, ikke kun for Gud, men også for hinanden.

"Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt." (Jakob 5:16)

Når vi bekender vores synder for Gud, handler det om vertikal stolthed; når vi bekender for hinanden, handler det om horisontal stolthed. Vi kan næppe opretholde en stolt holdning over for nogen, som vi lige har bekendt vores personlige synder for.

Det gælder især i forholdet mellem mand og kone. De, der regelmæssigt bekender deres synder for hinanden, bliver ikke holdt fra hinanden af en barriere af stolthed.

Desuden er syndsbekendelse en vigtig forudsætning for effektiv forbøn. Daniel var en af de mest retfærdige personer i Bibelen, men da han ville gå i forbøn for sit folk Israel, begyndte han med at erkende sin egen andel i deres synd (Daniel 9:3-13).

Jeg tror, at Gud venter på, at vi som amerikanske kristne skal ydmyge os over for ham og hinanden ved at bekende vores synder. Først når vi har gjort det, kan vi gå videre og kræve helbredelse af vores land. Men jeg må tilføje et advarende ord. Begynd ikke at hengive dig til overdreven selvransagelse! Helligånden er "Guds finger" (Matthæus 12:28, Lukas 11:20). Bed Gud om at sætte sin finger på de synder, du har brug for at bekende. Han vil gøre det med usvigelig nøjagtighed og sandsynligvis bringe synder frem i lyset, som du aldrig har tænkt nærmere over!

6
Dele